Nonny Sand. Privatfoto.

1992 var det år Danmark vandt EM og Whitney Houston lå på top 10 med ”I will Always Love You” , det var også det år jeg mødte Kragerne – mere herom senere

Året før lavede jeg et gratis job, noget film for nogle HF-studerende, blandt andet Per Rasmussen fra Flamenco Vivo. Han dansede flamenco og det var jeg jo vildt betaget af. Han talte løs om højskole og sommerkursus og det skulle jeg da bare. Men jeg turde ikke tage med, for jeg havde aldrig danset før. Så sagde han, at det var for begyndere.

Med bævrende krop ankom jeg til højskolen.

Det var så oplivende og vildt at få sin egen tid midt i at være småbørns-mor og karrierekvinde, og jeg blev så bidt af dansen og højskolelivet, at jeg tog af sted igen året efter. Denne gang turde jeg godt, og her mødte jeg Kragerne.

Kragerne er nogle skønne kvinder, ligesom mig selv, der var rejst alene over til højskolen og bare skulle danse flamenco i en uge. Vi besluttede at ses bagefter. Det har vi gjort nu i over 20 år. Vi snakker sammen næsten hver dag. Vi mødtes, der hvor kragerne de vender, derfor hedder vi Kragerne.

Tak, Vestjyllands højskole.

Nonny Sand