Om undervisningen
Jeg underviser i Sevillanas, så alle kan være med i aftenens ”jam”, enten med dans eller klap. Jeg underviser i hele Sevillanas-dansen, med et primært fokus på begynder-dansere (samt guitarister og sangere), men med mulighed for at øvede kan bruge undervisningen til at opfriske trinnene.
Min undervisning i Sevillanas på højskolen startede eftersom der var et behov hos mange, både øvede og begyndere, og hos både dansere, guitarister og sangere. Sevillanas er en del af flamencoen, og så alligevel ikke. I det andalusiske flamencomiljø ”lærer” man ikke at danse Sevillanas, da det da er noget alle kan. Sevillanas danses af unge og gamle, tykke og tynde, mænd og kvinder, til private fester, i byen og til lokale festivaler. På højskolen danser, spiller, klapper og synger vi Sevillanas om aftenen i fællesskabet omkring et enkelt glas eller to, og det var her jeg opdagede behovet.
Om mig
Jeg startede med at danse flamenco for mange år siden på Vesterbro i København, men tog meget hurtigt til Sevilla, hvor jeg primært dansede hos Manolo Marín, men også hos et utal af andre kvindelige og mandlige dansere. Nogle af mine lærere var små sigøjnernips med temperament og 10 cm hæle, andre var kraftfulde kvinder med rød læbestift og store armbevægelser, og andre igen stod mest og holdt takten mens eleverne svedte. Det vigtigste jeg har taget med mig fra min tid i Sevilla er dog ikke lærerne, det er rytmen, følelsen, fornemmelsen og selvfølgelig afhængigheden af flamenco.
Jeg har de sidste mange år bygget videre på min flamencohistorie, primært som danser, men også som underviser samt videnskabeligt. Først i København, så Nairobi, Stockholm og nu Ho Chi Minh City i Vietnam.
Om højskolen
At komme på højskole har i mange år, for mig som udenlands-flamencodansende-dansker, været den flamenco indsprøjtning, der har kunnet motivere mit flamencoliv resten af året. Flamenco-højskolen er et sted fyldt med flamenco-nørder, og jeg bliver fyldt op med musik og dans, glæde, improvisation, vin og dejlige mennesker.
Jeg glæder mig, igen, utrolig meget til at komme og få min årlige indsprøjtning. Jeg tager min familie med. Min mand deltager i sit årlige opdateringskursus i flamencoguitar og mine drenge glæder sig til at komme tilbage til det, som for dem er ensbetydende med ordet ”højskole”, nemlig flamencougen.
Vi ses. Line Busk Stehr